Brødrene Hartmanns Fond blev stiftet i 1964. Fondens midler blev som en særlig gestus bragt til veje ved modtagelsen af en betydelig arv fra fru Emilie Hartmann, der var enke efter Louis Hartmann, en af stifterne af Hartmann-koncernen. Det er Fondens formål at yde bistand i form af legater til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller videnskabelige formål. Siden 1986 har Fonden uddelt direktør Louis Hartmann og hustru Emilie Hartmanns Mindepris til personer, der gennem en særlig værdifuld indsats har bidraget til en fortsat positiv udvikling af det danske samfund. Med virkning fra 2003 er der desuden indstiftet Hartmanns Diplompris, der tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats.

TALE DEN 3. MAJ 2017 UDDELING AF MINDEPRIS BRØDRENE HARTMANNS FOND
24107-101\10240443v1 * 9. maj 2017

Andreas Kamm modtager Hartmann prisen på 300.000 kroner.

Andreas Kamm har fået Hartmann Prisen 2017 for sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp. Jeg tror, at vi alle kan være enige om, at flygtningespørgsmålet i disse tider er et af de hotteste emner på den offentlige dagsorden. Det er et spørgsmål, stort set alle har en mening om. Nogle hævder endda, at løsningen af flygtningespørgsmålet er helt afgørende for Europa og EU's fremtid.

Bestyrelsens motivering for indstiftelse af Hartmann Prisen var, at bestyrelsen havde et ønske om at sætte et mindesmærke over det livsvarige arbejde, som Louis Hartmann sammen med sine brødre Karl og Gunnar Hartmann og stærkt støttet af sin hustru, Fru Emilie Hartmann, med fremsyn, fantasi og flid havde udført inden for dansk industri og handel, særligt i forbindelse med grundlæggelsen og oprettelsen af virksomheden, Brødrene Hartmann A/S.

Brødrene Hartmann A/S, som Fonden ingen tilknytning har til længere, fylder i øvrigt 100 år i år.
Hartmann Prisen skal tildeles personer, der inden for det danske samfund har præsteret en særdeles værdifuld indsats. Indsatsen behøver ikke nødvendigvis at være en epokegørende nyskabelse, men det må kræves, at der foreligger en betydelig indsats af almen, samfundsmæssig værdi inden for sociale, humanitære, videnskabelige eller kulturelle områder. Hartmann Prisen vil ikke kunne tildeles for politisk virksomhed.

I år var turen kommet til det sociale, humanitære område. Det tog os i bestyrelsen ikke lang tid at blive enige om Andreas Kamm som årets prismodtager.

Da du i 2016 blev Ridder af Dannebrog skrev Altinget.dk et portræt af dig.

Jeg vil gerne citere herfra.
"Selvom V-regeringen ligger langt fra Kamm politisk, prøver han altid at være konstruktiv.
Det er helt nødvendigt at kunne have en politisk diskussion med en hvilken som helst minister eller regering. Det er jo ikke dårlige mennesker. Det er måske mennesker, der ser en lille smule anderledes på visse ting, end jeg gør, men so what. Lad os se, hvad vi kan finde ud af," siger Andreas Kamm.

Dagen før interviewet har han været til møde med integrationsminister for at diskutere ngo'ernes inddragelse i integration af flygtninge.

Inger Støjberg er optaget af, at civilsamfundet bidrager i den proces, og så kommer vi gerne, selvom vi er uenige om mange ting. Jeg ved jo godt, at regeringen har et ønske om at nedbringe antallet af asylansøgere. Men dem, der kommer, skulle gerne fungere og komme i arbejde og uddannelse. Og der har vi en fuldkommen fælles og sammenfaldende dagsorden, sige Andreas Kamm."

Jeg mener, at dette citat meget fint viser, at dit virke ikke er drevet af snævre, politiske hensyn, men af et bredere socialt og humanitært syn.

Du er født i 1949 og er altså 68 år. Efter hvad jeg har fået oplyst, er du født i Nr. Søby på Fyn som søn af vagtmester Niels Kamm og laboratorieassistent, kustode Hanne Kamm. Du tog studentereksamen i 1970 og læste derefter historie og dansk ved Odense Universitet. Du blev cand.mag. i 1978 og underviste derefter et par år på Sankt Knuds Gymnasium, Odense Seminarium og Dansk Flygtningenævns sprogskole. Du blev første gang ansat i Dansk Flygtningehjælp i 1978 og var i perioden 1985-86 integrationsleder i Region Fyn. Fra 1986-90 var du amtsskoleleder i Region Fyn. Siden 1991 har du været ansat i Dansk Flygtningehjælps hovedkontor som integrationschef i 1994 og siden 1998 som generalsekretær.

Du var desuden formand for bestyrelsen for Humanitarian Accountability Partnership International i Geneve i 2007-2009, og fra 2009-2015 har du været formand for bestyrelsen European Council of Refugees and Exiles. Siden 2015 har du været formand for Rådet for Menneskerettigheder.
Af yderligere tillidshverv kan nævnes dit medlemskab af censorkorpset og dit medlemskab af bestyrelsen for Bogcafeen Tranquebar.

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største humanitære organisation. Den omsatte i 2015 for 2,6 mia. kr. Organisationens formål er at forbedre vilkårene for de mange millioner mennesker, der er på flugt og fordrevet verden over. Du har med sin personlighed og dine lederegenskaber præget Dansk Flygtningehjælp gennem denne årrække. Du udstråler et seriøst engagement over for de mange humanitære kriser verden over. Du virker tillidsvækkende og har en stor formidlingsevne, når du optræder i media, og når du kommunikerer med beslutningstagerne. Det er en særlig balance mellem viden, empati og seriøsitet, som gør dig troværdig, når vi som borgere følger dig i debatter og indlæg. Det har for eksempel været tydeligt i forbindelse med den aktuelle flygtningekrise og borgerkrig i Syrien. Du er ikke bleg for at åbne munden offentligt om disse svære spørgsmål, men du optræder altid stilfuldt og korrekt. I den senere tid har du udtrykt bekymring for den voksende ubalance mellem flygtningeproblemets omfang og de ressourcer og værktøjer, der er til rådighed for at løse problemet.

Du beskrives nogle gange som en skolemester, der ved egne og andres faglige utilstrækkelighed ser træning som en løsning. Du har selv beskrevet, hvordan du kom til kort med dine egne engelskkundskaber, hvor du ikke følte, at du kunne kommunikere på samme høje niveau, som du kunne på dansk. Løsningen blev at tage en uges engelsk kursus for at højne niveauet. Der var ikke langt fra tanke til handling.

Blandt kollegaer fra andre organisationer karakteriseres du som hårdtarbejdende og resultatsøgende. Du omtales som en international sværvægter inden for flygtningehjælp og som værende i en kaliber for sig. Det er lykkes dig at skaffe økonomiske midler fra EU, Verdensbanken og andre institutionelle donatorer. Du har et betydeligt internationalt netværk. Du fremtræder som determineret og resultatorienteret uden de store armbevægelser.

Det er derfor med stor glæde, at jeg på vegne Brødrene Hartmanns Fond kan uddele Mindeprisen for 2017 til Andreas Kamm. Prisen, som er personlig, er på 300.000 kroner.

Tillykke med prisen!

Adjunkt Kasper Green Larsen modtager Diplomprisen på 150.000 kroner.

Adjunkt Kasper Green Larsen får i år tildelt Hartmann Diplomprisen.

Diplomprisen skal tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats.

De pågældende personer må have vist lovende resultater af almindelig samfundsmæssig værdi inde for sociale, humanitære, videnskabelige eller kulturelle områder.

Du får prisen for din indsats indenfor det videnskabelige område.

Kasper Green Larsen er 30 år (født den 23. juni 1986). Du er gift og har to børn på hhv. 5 og 7 år. Du fik i 2013 en ph.d.-grad i Datalogi fra Aarhus Universitet. I studietiden var du tilknyttet grundforskningscentret Center for Massive Data Algorithmics under vejledning af Professor Lars Arge. KGL modtog under studietiden en række anerkendelser, blandt andet Videnskabsministerens EliteForsk rejsestipendiet, som blev brugt til et udlandsophold ved Princeton University. Han modtog også Aarhus Universitets Ph.D. pris i 2014, samt 3 priser for bedste forskningsartikler og bedste forskningsartikler lavet udelukkende af studerende. Du er nu ansat som Adjunkt ved Aarhus Universitet, og der er netop opslået en Lektor stilling indenfor dit område.

Du forsker indenfor områderne algoritmik og nedre grænser.
Det lyder meget lærd, men - som jeg forstår det - er det noget, vi faktisk alle har glæde af i vore computere.

Algoritmik er en af hjørnestenene i Datalogi og vores moderne informationssamfund. Feltet omhandler hvor effektivt beregningsproblemer kan løses på en computer. Når vi bruger computere til at løse problemer, er det algoritmerne nedenunder, der sikrer at vi får de rigtige resultater, og ikke mindst, at computeren bliver færdig med beregningerne indenfor en tilfredsstillende tidsramme. En kort liste af forskellige algoritmiske problemstillinger kunne være: At finde den korteste vej imellem to byer, at finde mutationer i en kræftpatients DNA i forhold til et referencegenom, at få svaret på din Googlesøgning til at finde "vej over internettet" fra Googles servere til din computer, at rette fejl i data der er sendt over radio, og at lave ansigtsgenkendelse i lufthavne. I disse anvendelser er det essentielt at computeren giver os et svar hurtigt - en kræftpatient kan ikke vente i måneder på at en computer undersøger en tumorprøve, ligesom sikkerhedskøen i lufthavnen ville vokse sig alt for lang hvis det tog ti minutter at lave ansigtsgenkendelse.

Mange algoritmiske problemstillinger er så centrale, at forskere har forsøgt at finde hurtigere løsninger lige siden Datalogiens morgen. Desværre bliver der længere og længere imellem gennembrudene. Den manglende fremgang har for længst fået forskere til at stille spørgsmålet "er det overhovedet muligt at lave hurtigere algoritmer for disse problemstillinger?". Dette spørgsmål startede en hel gren af Datalogi som beskæftiger sig med såkaldte nedre grænser. Her forsøger man at bevise matematisk, at forskellige beregningsproblemer ikke kan løses hurtigt af en computer. Med en nedre grænse for et beregningsproblem kan man altså konkludere endegyldigt, at den algoritme vi kender i dag, er den hurtigst mulige. På den måde kan vi spare både forskningstid og penge, der ellers ville være brugt i forsøget på at udvikle noget der er umuligt at lave.

Du har lavet en række fundamentale bidrag indenfor algoritmik og nedre grænser. Blandt andet blev han som ph.d.-studerende tildelt prisen for bedste forskningsartikel ved den højest rangerede konference indenfor teoretisk Datalogi. Artiklen var en enkeltforfatter artikel, hvori du udviklede en ny teknik der kunne bevise de stærkeste nedre grænser man har opnået siden feltets start i 70erne. Du har også et stærkt internationalt netværk, og har sammen med en kollega fra Harvard University for nyligt bevist, at en af de mest centrale algoritmer indenfor datakomprimering er optimal. Algoritmens optimalitet har været et stort åbent problem både indenfor Datalogi og Matematik, lige siden den blev udviklet helt tilbage i 1984. Paradoksalt nok leder forskningen i nedre grænser også ofte til nye og hurtigere algoritmer. Eksempelvis har du sammen med kollegaer udviklet hurtigere algoritmer til at overvåge internettrafik. Sådanne algoritmer er en vigtig del af internettets infrastruktur, og bruges til at detektere hackerangreb og til at balancere belastningen på servere.

Du har publiceret 30 artikler, hvoraf over 20 er publiceret ved de absolut højest rangerede konferencer indenfor teoretisk Datalogi. Dette er overordentligt imponerende indenfor algoritmik (teoretisk datalogi) for en forsker med hans anciennitet. Du har desuden tjent på en række internationale programkomitéer og har været arrangør af flere internationale workshops. Med bevillinger fra både Villum fonden og Aarhus Universitets Forsknings Fond (tilsammen næsten 7mio kr.) er KGL desuden godt på vej med at opbygge sin egen forskningsgruppe.

Det er derfor med stor glæde, at jeg på Brødrene Hartmann Fonds vegne kan tildele Diplomprisen for 2017 til Kasper Green Larsen.

Prisen, som er på 150.000 kr., er personlig.