Til venstre ses Cirkus direktør Søren Østergaard modtager af HartmannPrisen om udgør kr. 300.000,-. I midten bestyrelsesformand Christian Th. Kjølbye. Til højre ses DiplomPrismodtager Professor ved Datalogisk Institut Isabelle Augenstein, prisen udgør kr. 150.000,-

Hartmann Prisen for 2023 går til skuespiller og cirkusdirektør Søren Østergård. Hartmann Fondens bestyrelse begrunder sin indstilling således:

Smadremanden, Bager Jørgen, Målermanden, mfl. Ja, Søren Østergård har formået at udvikle sin traditionelle rolle som skuespiller til at skabe en række komiske og genkendelige karakterer, som har begejstret og stadig begejstrer et kæmpe publikum, samtidigt med, at han har inddraget disse figurer som substans i hans store passion for cirkus. Dermed har han skabt et anderledes cirkus, og vel at bemærke – et cirkus med top artister.

Hartmann Prisen skal gives til en person, der inden for det danske samfund har præsteret en særdeles værdifuld indsats. Indsatsen behøver ikke nødvendigvis være en epokegørende nyskabelse, men det må kræves, at der foreligger en betydelig indsats af almindelig samfundsmæssig værdi inden for sociale, humanitære, videnskabelige eller kulturelle områder. Vi befinder os selvsagt i det kulturelle område, og det er bemærkelsesværdigt længe Søren Østergård har bidraget med sin kunst, siden han færdiggjorde skuespilleruddannelsen på fra Statens Teaterskole. Ser vi bort fra cirkusrollen, er Søren Østergård først og fremmest kendt i humoristiske sammenhænge, men der har været mere alvorlige afstikkere, som blandt andet indbragte ham en Robert og en Bodil for bedste mandlige hovedrolle som dansklæreren i Nils Malmros´ ”Kærlighedens Smerte” fra 1993 og sælgeren Frank i ”Landsbyen”, som sendtes på DR i starten af halvfemserne.

Det humoristiske og improvisatoriske talent slog for alvor igennem i ”Hatten Passer” med senere efterfølgere. Cirkusrollen blev første gang afprøvet i 1996 sammen med Flemming Jensen i det underfundigt morsomme ”Østergård og Jensens Store Hundeshow”, som det nok vil være forkert at omtale som en gigantisk succes. Men kimen var åbenbart lagt, og i 1999 så ”Zirkus Nemo” dagens lys godt hjulpet i gang af Anders Lund Madsen som fast makker i de første år. Siden er Zirkus Nemo blevet til en kulturel institution, ofte med bidrag fra flere prominente skuespillerkollegaer, men med Mesteren i den altafgørende hovedrolle, som talentspejder, arrangør og entertainer.

Modtageren af Hartmann Fondens Diplompris 2023, Professor, dr. scient. Isabelle Augenstein, Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Isabelle Augenstein, Professor dr.scient. og sektionsleder ved Datalogisk Institut (DIKU), Københavns Universitet er blevet tildelt Hartmann Fondens Diplompris 2023. Prisen, som er på 150.000 kr., tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats efter at have vist lovende resultater af almindelig samfundsmæssig værdi inden for sociale, humanitære, videnskabelige eller kulturelle områder.

Isabelle Augenstein, født i 1989 i Sydtyskland, blev student fra Heinrich-Wieland-Schule, Technisches Gymnasium Pforzheim i 2008, og siden uddannet som kandidat MSc ved Universität Heidelberg (2012) og ph.d. ved University of Sheffield (2012) i datalogi. Efter ph.d.-graden arbejdede hun som postdoc ved Department of Computer Science, University College London, før hun i 2017 blev ansat som adjunkt ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet. Her blev hun udnævnt til lektor (2020) og  sektionsleder (2021), og efter at have opnået dr. scient. graden i datalogi (2021) blev hun udnævnt til professor (2022), Danmarks yngste kvindelige professor nogenside. I 2023 blev hendes gruppe en del af det danske tværinstitutionelle Pioner Center for Kunstig Intelligens.

Isabelle Augenstein’s forskningsområde er naturlig sprogbehandling (natural language processing, NLP), der udvikler (primært maskinlærings-) metoder til automatisk behandling eller generering af tekst, til anvendelse i opgaver som holdningsanalyse, maskinoversættelse eller besvarelse af spørgsmål. Hun forsker specielt i det digitale sprogs fremstilling af kvinder, og hvordan man bekæmper ‘fake news’ gennem automatiseret faktatjek.  Hun er en blændende forsker, som på ganske få år har ydet store, velciterede og internationalt anerkendte forskningsbidrag. Hendes resultater inden for automatiseret analyse og sprogforståelse og de mange anvendelser på området, såsom automatiseret faktatjek og lignende metoder, er af enorm betydning for vores demokrati og samfund.

Isabelle Augenstein har modtaget flere prestigiøse forskningsbevillinger og særligt kan fremhæves hendes Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) Sapere Aude bevilling ’Learning to Explain Attitudes on Social Media’ (2021-25) og hendes European Research Council (ERC) Starting Grant ‘Explainable and Robust Automatic Fact Checking’ (2023-28). Hun er indvalg medlem af Det Unge Akademi i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.