På billedet ses Lektor Isabel Bramsen, som for overrakt Diplomprisen. Prisen overrækkes af Overlæge dr. med. Steen Pehrson bestyrelsesmedlem i Brd. Hartmanns Fond. Prisen udgør 150.000 Kr.
Modtageren af Hartmann Fondens Diplompris 2024
Lektor, docent, PhD Isabel Bramsen, Department of Political Science, Afdeling for Freds- og
Konfliktstudier, Lunds Universitet
Brødrene Hartmanns Fond blev stiftet i 1964. Fondens midler blev som en særlig gestus bragt til veje ved modtagelsen af en betydelig arv fra fru Emilie Hartmann, der var enke efter Louis Hartmann, én af stifterne af Hartmann-koncernen. Det er Fondens formål at yde bistand i form af legater til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller videnskabelige formål. Siden 1986 har Fonden uddelt direktør Louis Hartmann og hustru Emilie Hartmanns Mindepris til personer, der gennem en særlig værdifuld indsats har bidraget til en fortsat positiv udvikling af det danske samfund. Med virkning fra 2003 er der desuden indstiftet Hartmanns Diplompris, der tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats.
Fonden har med dette års priser valgt at fokusere på fredsforskning. Det er ingen let størrelse at gribe om for lægfolk. Fondsbestyrelsen har med valget af dette års prismodtagere ønsket at pege på personer, som aktivt beskæftiger sig med fredsdiplomati og analyser i denne sammenhæng, fremfor konfliktforskning og konfliktanalyser, som vi hver dag eksponeres for i medierne, bl.a. i forbindelse med krigene i Ukraine og Gaza.
————-
Isabel Bramsen (IB) er 35 år. Far er familieterapeut og mor er kropsterapeut. IB er gift og mor til to piger IB er uddannet ved Roskilde Universitet indenfor Interkulturelle Studier og Psykologi. Læste på bachelor-niveau freds- og konfliktstudier i Indien og på masterniveau på University for Peace i Costa Rica samt på Oslo Universitet. Blev i 2012 MA (Master of Arts) i Freds- og Konfliktstudier ved Malmö og i 2013 kandidat i Globale Studier ved Roskilde Universitet
Efter universitetsstudierne blev IB knyttet til Institut for Statskundskab, var PhD-studerende under professor Ole Wæver, var med til at opbygge Center for International Conflict Resolution (CRIC) og forsvarede i 2017 PhD-afhandlingen, ”Route causes of conflict: Trajectories of violent and nonviolent conflict intensification”, som gennem ni artikler, bl.a. baseret på talrige videointerviews, belyser grænselandet mellem ikke-voldelig og voldelig konflikt. Med udgangspunkt i Det Arabiske Forår belystes hvordan konfliktudviklingen i lande
som Tunesien, Bahrain og Syrien tog meget forskellige veje.
IB er i dag docent og ansat som lektor ved Lunds Universitet, Department of Political Science, og leder af Freds- og Konfliktstudier. Derudover er IB ansat som mægler ved Center for Konfliktløsning. IB har udgivet over 30 akademiske artikler og bøger, herunder en dansk introduktion til international konfliktløsning. IB har beskæftiget sig med Fred og Konflikt i en lang række sammenhænge. Og IB er en flittig formidler, medvirker ofte i medierne, når der fx er udsendelser om fredsforhandlinger verden over eller i forbindelse med uddelingen af Nobels Fredspris. IB har holdt et utal af oplæg rundtom i det danske samfund hvert år (fx
senest en gæsteprædiken i Skt. Thomas kirken på Frederiksberg eller foredrag på et bjerg på Anholt).
IB har været forperson for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), er medlem af Nordic Women Mediators og er formand for bestyrelsen i PRIS (Peace Research Sweden).
Man kan sige, at Danmark er ”enestående” ved at være tilbagestående indenfor fredsforskning. Det er i nogen grad IB’s egne ord. Og med disse henføres til Danmark som det eneste land i Norden, der ikke har et stærkt forskningsmiljø indenfor fredsforskning. I Sverige kan man læse det på fire forskellige universiteter, i Norge på tre, ligesom det er et prioriteret felt i Tyskland, England og USA. IB har i den sammenhæng løbende arbejdet for at få etableret et fredsforskningscenter i Danmark og fik allerede i 2014 ideen til en kandidatspecialisering i International Konfliktløsning ved Københavns Universitet, som IB var med til at opbygge med bl.a. Ole Wæver (en ide som fortsat lever selvom IB forlod Københavns Universitet i 2020).
I et interview i Information fortæller IB, at fred i manges øjne er et diffust begreb, men at man som forsker faktisk kan arbejde med fred og for fred som noget relativt konkret. Fx ved indledning af samtaler mellem stridende parter, afsøgning af hvilke konkrete personer, der eventuelt vil kunne sidde sammen i et forhandlingslokale, også sideløbende med at der foregår krigshandlinger. Manglen på en tradition for fredsarbejde afspejles i den udenrigspolitiske strategi fra 2022, som ikke opererer med et i øvrigt anerkendt begreb som fredsdiplomati. Det er en udfordring i takt med mængden af konflikter, som påvirker DAC- landene, altså fokuslande i dansk udenrigspolitik. Her bliver der mere og mere brug for håndgribelige udtryk
for fred, som der kan støttes og arbejdes med.
Forskningsmæssigt har IB både studeret konflikters og fredsmæglingens mekanismer og har banet vejen for en analysestrategi igennem empiriske, mikro-sociologiske analyser, hvor relationer og emotionelle aspekter inddrages i forståelse af fredsforhandlinger, helt ned til hvordan folk placeres i det lokale, hvor fredsforhandlingerne foregår. Det ligger i forlængelse af andres arbejde med at beskrive, eller kritisere, hvem der er til stede i fredsforhandlinger, og hvem der udelades. Men IB har bragt det arbejde videre, og ikke bare præsenteret analyser men også tilvejebragt en ny metodologisk tilgang. Det er dét, der fremlægges i IB’s
seneste bog, The Micro-Sociology of Peace and Conflict, fra 2023.
IB antager i bogen – i forlængelse af sociologiske studier – at geopolitiske begivenheder ikke bare er et spejl af konkrete situationer, dvs. dét der beskrives i mikro-sociologi, men at de konkrete, lokale situationer rent faktisk er konstituerende for de geopolitiske hændelser. For det er på lokalt niveau, at sociale bånd etableres, eller brydes, og det er hér emotionelle reaktioner opstår, eller afværges i en ikke-voldelig håndtering af konflikter. IB har simpelt hen fornyet opmærksomheden om de konkrete, lokale aspekter i fredsarbejdet, og
de involverede personer, som ofte negligeres i mægling af konflikter, fordi geopolitiske magtforhold og – interesser spiller ind. I den sammenhæng har IB givet et tiltrængt bidrag til at forstå mekanismer i fredsdiplomati, og – kan man håbe – banet vejen for at fredsdiplomati kan få fornyet betydning i internationale relationer. Tilmed er bogen så praksisnær, at den både taler ind i en forskningssammenhæng, men også kan anvendes som analytisk redskab i fredsarbejdet.
Det er på denne baggrund en stor glæde for Brdr. Hartmanns Fonds bestyrelse at kunne tildele Isabel Bramsen Diplomprisen (2024)
https://globalnyt.dk/haederspriser-til-fremtraedende-fredsforskere/
https://www.svet.lu.se/artikel/isabel-bramsen-mottagare-av-hartmann-fondens-diploma-pris