Evald Krogs takketale ved tildelingen af Hartmann-Prisen 30. april 2007

Kære fondsbestyrelse og øvrige gæster,

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak for den fornemme pris. Jeg er aldeles overvældet og glad. Og jeg vil da heller ikke lægge skjul på, at jeg også er meget stolt over at få en påskønnelse af den kaliber, som Hartmann-Prisen er.

Det er – som de allerfleste mennesker nok vil give mig ret i – utroligt dejligt at blive påskønnet. Især hvis man bliver det for at yde noget, som man egentlig selv er ganske godt tilfreds med!

I Muskelsvindfonden er vi faktisk rigtig godt tilfredse med de resultater, som det er lykkedes os at opnå gennem de sidste over tredive år. Både for mennesker med muskelsvind, men også for mennesker med andre former for handicap. Det gælder både i forhold til de holdninger og opfattelser, vi har været med til at flytte, og i forhold til de måske umiddelbart mere målbare og konkrete landvindinger f.eks. på det handicappolitiske område, hvor bl.a. hjælperordning, vederlagsfri fysioterapi osv. har gjort og gør en utrolig stor forskel. Det gør de, fordi det er landvindinger, der gør det muligt at leve et liv med et handicap ud fra de ønsker og behov, man selv har.

Men at vi i Muskelsvindfonden er tilfredse med de sidste over tredive års arbejde betyder ikke, at foreningen og jeg selv nu bare kan læne os tilbage og være selv-tilfredse.

Der er fortsat meget at arbejde for. Personligt har noget af det jeg har været mest glad for og mest optaget af i det sidste års tid, været mit arbejde for at få forbedret forholdene i Island. Først og fremmest for mennesker med muskelsvindsygdommen ALS, men også andre former for muskelsvind og handicap. Et arbejde, der udspringer af et initiativ fra Muskelsvindfondens side for at forbedre samarbejdet og udveks-lingen af erfaringer mellem vores nordiske brødrelande. Island har på mange områder været bagud. Men der er en gejst og en vilje til at ændre på tingene og på mindre end et år er det lykkedes at få skabt en forståelse både politisk og lægefagligt for behovet for respiratorbehandling og for en hjælperordning. Det har været en stor personlig tilfredsstillelse at bidrage til, at liv får lov til at leves, og det har været berigende at opleve, hvor meget man kan ændre på så kort tid. Det giver blod på tanden!

At få en så fornem pris og en hæder som Hartmann-Prisen, giver kræfter og lyst til at fortsætte arbejdet både herhjemme og ude omkring, hvor jeg og Muskelsvindfonden forhåbentlig kan gøre en forskel. Tusind tak for det.

Julie Eskærs takketale (videregivet af hendes far Johannes Eskær)

Kære bestyrelse for Hartmann-Fonden,

Jeg er ked af, at jeg ikke kan være tilstede i dag, men I skal vide, hvor beæret jeg er over at modtage Hartmann Diplomprisen.

At være musiker er et privilegium, men det er også et slidsomt arbejde. Mange timers øvning og utallige prøver. Man stræber hele tiden efter at nå endnu længere ind i musikken og at kunne udtrykke det, som musikken fortæller.

Det koster nogen gange både bekymringer, sved og tårer.

Derfor blev jeg utrolig glad over denne påskønnelse, som Hartmann-Fonden viser ved at tildele mig denne pris. Pengene skal bruges til at spare op til et nybygget instrument.

Kærlig hilsen og tusinde tak fra

Julie Eskær