Prisuddeling 2018

Brødrene Hartmanns Fond blev stiftet i 1964. Fondens midler blev som en særlig gestus bragt til veje ved modtagelsen af en betydelig arv fra fru Emilie Hartmann, der var enke efter Louis Hartmann, en af stifterne af Hartmann-koncernen. Det er Fondens formål at yde bistand i form af legater til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller videnskabelige formål. Siden 1986 har Fonden uddelt direktør Louis Hartmann og hustru Emilie Hartmanns Mindepris til personer, der gennem en særlig værdifuld indsats har bidraget til en fortsat positiv udvikling af det danske samfund. Med virkning fra 2003 er der desuden indstiftet Hartmanns Diplompris, der tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats.

 

Thomas Kofod modtager Hartmann Prisen på 300.000 kr.

Brdr. Hartmanns Fonds Mindepris, 2018

Overtandlæge, Ph.d., klinikchef Thomas Kofod, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Thomas Kofod er 48 år og er født i Århus, fader var biolog og moder var præst. I forbindelse med moderens præsteembede flyttede Thomas Kofod og familien til Hundige syd for København. Thomas Kofod blev student fra Greve Gymnasium i 1988 og gjorde derefter militærtjeneste i Livgarden.

Thomas Kofod besluttede efter nogle år at læse til tandlæge i Århus og blev under studiet på et tidligt tidspunkt fascineret af kirurgiske behandlinger og brugte megen fritid på (”hang ud”) operationsgangen på kæbekirurgisk afdeling på Kommunehospitalet. Tandlægestudium 1991-1996, modtog ved afslutningen Tandlægeskolens Colgatepris for tandlægestuderende med det højeste karaktersnit.

Thomas Kofod (og hustru) flyttede tilbage til København, hvor TK var ansat i 2 år i privat tandlægepraksis, der er afgangskravet for yderligere specialisering.  Søgte blokstilling indenfor maxillo-facial kirurgi, dvs. kirurgiske behandlinger af ansigt- og kæbeskelettet. I forbindelse med ansættelsen gennemførtes videnskabeligt arbejde, som i 2005 mundede ud i en Ph.d.-afhandling med titlen ”Intraoral unilateral mandibular distraction osteogenesis for correction of unilateral mandibular hypoplasia and asymmetry”, som i høj grad var relevant for Thomas Kofods kirurgiske interesse.

I 2007 blev Thomas Kofod udnævnt til overtandlæge ved Rigshospitalets Mund- og Kæbekirurgiske Klinik og i 2011 til klinikchef. En klinikchef position medfører ofte, at det kliniske virke træder i baggrunden, men Thomas Kofod har hele tiden insisteret på, at han skulle fortsætte med en høj aktivitet som kirurg.

Afdelingen har de seneste 10 år vokset og er den eneste afdeling i Danmark, som varetager samtlige, komplicerede behandlingstyper inden for mund- og kæbekirurgi. Afdelingen beskæftiger 85 personer, hvoraf ca. 20 er højtspecialiserede tandlæger eller tandlæger under videreuddannelse.

Thomas Kofods afdeling varetager komplicerede kirurgiske behandlinger af medfødte ansigts og kæbedeformiteter, cancer og traumer i hoved- og ansigtsregion. Thomas Kofod fortæller, at en af de tiltalende konsekvenser ved sådanne omfattende operationer er, at man ofte opererer sammen med kolleger fra neurokirurgien, plastikkirurgien og øre-næse-hals specialet – og at disse operationer kræver omhyggelig planlægning, bl.a. foran computeren og i samarbejde med industrien, der fremstiller ”skræddersyede” titaniumdele.

Thomas Kofod har særlig interesse og et stort talent inden for udviklingen og anvendelsen af computerassisteret kirurgisk simulation ved ansigts- og kæbekirurgi, dvs. hvor computere anvendes til diagnostik, til virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning og til udarbejdelse af patientspecifikke guides (fx lavet af titanium) og implantater. Behandling af kraniesynostoser – hvor der er for tidlig sammenvoksning af kraniets knogleplader – omfatter operationsplanlægning ud fra en CT-skanning, hvor der ved hjælp af særlige computerprogrammer kan designes den præcise flytning af knogleplader, behov for fremstilling af implantater, således at hele operationen er nøje planlagt på forhånd og ”virtuelt” kan udføres inden den rigtige operation gennemføres.

Thomas Kofods patienter er personer, der har behov for større operative indgreb på ansigtsskelet og kraniet. Det kan dreje sig om børn med for tidlig sammenvoksning af kraniets knogleplader, behov for forlængelse af knogledele hos børn og unge med børneleddegigt eller defekter i ansigtskraniet efter traumer, samt patienter med behov for korrektion af vækstbetingede kæbeanomalier. Behandlinger af denne type har meget stor betydning for de pågældende patienters livskvalitet.

Thomas Kofod har gennem årene bidraget betydeligt til udviklingen af denne særlige kirurgiske disciplin, er passioneret engageret i faget, er en særdeles dygtig og visionær kirurg, og er en væsentlig årsag til at afdelingen behandlings- og udviklingsmæssigt ligger på højde med de helt store, internationale afdelinger som fx Yale Universitetets.

Thomas Kofod er internationalt forankret som repræsentant (Counsillor) i henholdsvis den internationale og den europæiske forening af kæbekirurger (International Association of Oral and Maxillofacial Surgery (IAOMS)) og European Association for Cranio-Maxillofacial Surgery (EACMFS).

Thomas Kofod deltager internationalt i uddannelse via arbejdsgruppen Arbeitsgemeinschaft für Osteosynthesefragen.

Endelig har Thomas Kofod deltaget internationalt i filantropisk arbejde og har bl.a. rejst ud med Mercy Ships i henholdsvis Guinea og Congo.

Det er derfor Brdr. Hartmanns Fond en stor glæde at kunne uddele Mindeprisen 2018 til Thomas Kofod. Prisen er på 300.000 kr.

 

 

 

Forfatter Albertine Minor modtager Diplomprisen på 150.000 kroner.

Forfatter Albertine Minor får i år tildelt Hartmann Diplomprisen.

Diplomprisen skal tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats.

De pågældende personer må have vist lovende resultater af almindelig samfundsmæssig værdi inde for sociale, humanitære, videnskabelige eller kulturelle områder.

Du får prisen for din indsats indenfor det kulturelle område.

 

 

Caroline Albertine Minor.

Du er født i 1988, og allerede i skolen og gymnasiet spirede forfatteren i dig. Som hovedpersonen i din debutroman, tog du efter gymnasiet til Paris, hvor du har udtalt, at du bare havde et let og totalt ubekymret år. Du tilbragte herefter et år med forskellige jobs, mens du ladede op til det, du troede, var det rigtige studie nemlig film og medievidenskab på universitet. Men du fandt hurtigt ud af, at det var helt forkert. Film som sådan interesserede dig ikke, kun manuskripterne. Så du meldte dig på en privat forfatterskole, og blev derefter optaget på forfatterskolen. En præstation i sig selv. Som den første i din årgang udgav du i 2013 debutromanen på Forlaget Rosinante. Romanen hedder Pura Vida, og handler om Victoria og hendes rastløshed. Romanen kan ses som et tidstypisk billede på en bestemt del af 10ernes ungdom. I et interview til Birgitte Rahbek på Berlingske udtaler du i forbindelse med udgivelsen:

 

“Jeg har set mange unge kvinder, som uden grund var kede af det eller forvirrede i den periode. Jeg tror, at det hænger sammen med, at man har så høje forventninger til sig selv og til at få styr på en masse, som man ikke nødvendigvis får styr på i løbet af de år. I stedet kommer man måske endnu mere forvirret ud på den anden side. Og i dag skal man brænde for det, man gør og kunne forsvare sine valg. Det, du studerer eller arbejder med, er flettet ind i din identitet som menneske. Så der er meget på spil, og det er hårdt.”

 

Du fik meget positiv omtale i forbindelse med Pura Vida og dermed var der skabt store forventninger til dit næste værk.

 

Du fik en søn, og til din forbavselse var det lidt sværere at skrive med den ene hånd og babysitte med den anden. Så du måtte tage en pause. Og så oplevede du en meget tragisk begivenhed, din kæreste og din søns far kom ud for en ulykke, og du måtte til sidst forlade ham. Denne proces er en af de markante beskrivelser i din meget roste novellesamling Velsignelser, som kom sidste år.

 

Og jeg skal love for, at Velsignelser har gået sin sejrsgang. Du modtog Michael Strunge-prisen 2017 og Danske Skønlitterære Forfatteres pris “Den svære Toer”, og du blev præmieret af Statens Kunstfond. Og derudover er Velsignelser blevet nomineret til Montanas Litteraturpris, Weekendavisens Litteraturpris, Politikens Litteraturpris og sidst Nordisk Råds litteraturpris 2018.

 

Og hvorfor har vi  – en ikke speciel litterær bestyrelse – valgt dig som modtager af vores diplompris. Vi har ikke abet efter de andre priser, vi blev opmærksom på dig i efteråret, og først derefter så vi, at du havde modtaget Michael Strunge prisen. Vi havde et kriterium: I  år skulle en ung forfatter modtage prisen, og da vi begyndte at indkredse det svære valg, var du ikke til at slippe af med. Opgaven er svær, da der for de flestes vedkommende er tale om en begrænset produktion. Men vores diplompris handler først og fremmest om en person, der har bevist sit talent, og det har du om nogen. Vi vil ikke gå kritikere og faglige komiteer i bedene, du har allerede fået så mange roser, at vi ikke kan konkurrere. Vi vil blot fremhæve et par enkelte træk.

 

Du er på én gang svævende og meget direkte. Svævende i tid og rum, ind imellem må læseren selv finde ud hvor og hvornår vi er. Andre gange yderst detaljeret og direkte  fra indkøb til sex, fra grim til smuk. Din brug af alverdens mulige og umulige billeder (metaforer om man vil) er en fornøjelse at læse. Kommer de lige så let til dig, som de står på det færdige tryk, eller er de resultatet af hårde hjernevridninger? Du er ikke plotdreven – det kan være du bliver det – du hylder, at man skal udvikle og forandre sig fra udgivelse til udgivelse. Men fraværet af et plot forringer ikke læseoplevelsen, selvom det er lidt irriterende, at du først giver Anso det sidste ord i syvende novelle.

 

En anden detalje: Du fremhæver ikke den direkte tale, (streger eller citationstegn) den falder i ét med dine beskrivelser, uden det på nogen måde forvirrer, tværtimod styrker det helheden. Det er der ikke mange, der kan.

 

Dine noveller handler meget om død og sorg og begrebet sorg går igen i omtalen af dem. Det fremgår endda af din og Forlagets omtale på bagsiden. Men sorg er jo noget, der tilhører dem, det går ud over, de tilbageblevne eller efterladte. Og ligesom du selv er kommet videre, lader du også dine karakterer komme videre, måske allersmukkest skitseret, da mor og barn forsvinder ned af vejen i sommerhusområdet.

 

Det er med stor glæde, at vi tildeler dig Brødrene Hartmanns Fonds Diplompris.