Ord fra Susanne Bier mandag den 8. maj 2006
ved modtagelse af Hartmann-prisen
Jeg vil gerne starte med at takke Hartmann-fonden og deres bestyrelse for at I har fundet mig værdig til en så fornem pris. Desuden bliver jeg nødt til at takke alle dem der sammen med mig står bag kameraet, og gør det muligt for mig at fremstå som om at jeg laver det selv. For det er jo løgn. Der er mange om at lave mine film og dem bliver jeg nødt til at have med i min tak.
Jeg vil først og fremmest pointere hvor glad og stolt jeg er over at få en så fornem pris, som ikke er en filmpris. Det må man opfatte som om at det man har laver, er nået ud over sin egen art. Hvilket jo egentlig også er det man vil opnå.
Man vil lave film, men man håber at de bliver lidt, også efter at de er slut og man har forladt biografen. Man vil gerne have, at der på trods af forgængeligheden i mediets natur, er noget der hænger ved. En replik, et ansigtsudtryk en stemning. Det behøver ikke at være konkret, bare noget bliver...
Film er et mærkeligt medie, der er intet direkte samspil mellem medie og publikum, men alligevel er publikum det eneste der egentlig tæller. Netop derfor må man i respekt for både publikum og sin historie aldrig gå på kompromis og blive indsmigrende. Jeg tror ikke at man kan spekulere i hvad der virker. Man kan fortælle gode, sjove og gribende historier som publikum vil se, men man kan ikke spekulere sig frem til, hvad publikum bliver berørt af. Selv i USA er de film der er blevet tjent flest penge på de sidste år, lavet ud fra et oprigtigt ønske om at fortælle noget væsentligt.
Ligesom mange andre ting i livet og frem for alt al god kunst er det først og fremmest et spørgsmål om at være konsekvent. Uanset om man skal lave en fiskereklame med Minna og Gunnar eller en færdselsfilm for at køre med sikkerhedssele skal man være benhård og konsekvent overfor sit udgangspunkt.
Den gang jeg startede på filmskolen var der et udtryk som hed ”kill your darlings”. Det betød at man skulle amputere det som man var forelsket i ud af sin historie. I begyndelsen synes jeg det var for brutalt til at jeg rigtigt forstod det. Men efterhånden er jeg kommet til at respektere det fuldstændigt. Det er det med at være konsekvent.
FILMKLIP. Et klip der ikke kom med i den endelige film, et fraklip fra EFTER BRYLLUPPET.
(Tanterne i Efter Brylluppet.)
Det er klart at en historie ikke automatisk bliver god eller en scene vedkommende bare fordi at man er konsekvent, det er en forudsætning, men ikke en garanti.
Jeg bliver tit spurgt om der er noget tema der særligt optager mig, og for nyligt sagde forfatteren og journalisten Morten Piil at jeg ikke kunne fornægte at alt hvad jeg laver og har lavet, har familien som tema. Det fornægter jeg heller ikke. Jeg er meget optaget af familien og det er vel heller ikke tilfældigt at de alle sidder her i dag. Men som filmskaber laver man ikke noget ud fra et tema. Det er noget andre fra en mere objektiv vinkel kan se. Som filmskaber er man optaget af det fysiske udtryk for en situation, og ikke det tematiske. Jeg vil vove at påstå, at når den tematiske optagenhed får for stor vægt, forsvinder livet ud af det fysiske udtryk.
En historie på film bliver lynhurtigt opbrudt i atomer. Det er klart at ens væsentligste opgave er at have overblikket over alle fragmenterne, så de til sidst kommer til at danne et hele. Men det gør man kun ved at hengive sig til hver enkelt detalje der opstår i øjeblikket. Ofte er detaljen ikke de store spørgsmål, temaerne, som ligger nedenunder en scene, men noget meget mere minimalistisk. Man skal nærmest være besat af den minimalistiske sandhed.
FILMKLIP. Klip fra EFTER BRYLLUPPET.
(Efter Brylluppet. Mads og Stine på hotelværelset.)
Et klip med far og datter som mødes for første gang, men på en måde er det også bare en scene som handler om at åbne en flaske vand...
FILMKLIP. Klip fra DEN ENESTE ENE
(Den eneste ene. Burgerscenen.)
Og her en scene som bare handler om at prøve på at spise en burger...
FILMKLIP. Klip fra ELSKER DIG FOR EVIGT
(Elsker dig for evigt. De spiser æbler.)
Og her spiser de æbler …
FILMKLIP. Klip fra BRØDRE
(Brødre. Han flytter om i skabene i køkkenet)
Her flytter han om i skabene … Det er kart at det ikke kun er det. Grundlæggende handler det altid om identifikation. Man skal beskrive nogle karakterer hvis skæbne kan være vidt forskellige men som vi alligevel kan forstå. Og identifikation et tit et spørgsmål om et fysisk udtryk.
Under Balkankrisen lavede jeg disse film. I stedet for at gøre flygtninge anderledes troede jeg, at det ville ramme meget dybere hvis lighederne var større end forskelighederne.
FILMKLIP. Klip fra BALKANFILM, RØDE KORS
(Balkan flygtningefilm.)
Det er klart at under det fysiske udtryk skal der ligge en overbevisning, for mit vedkommende en tro på livet, og en tro på at på trods af den brutalitet som kan ramme et enkelt menneske eller en gruppe, er der altid noget som er stærkere.
Det er ofte her at tragediens humor kræver sin ret. Dette er ikke temaer men grundsubstansen. At der under mørke ligger et uudslukkeligt liv, der farver alle fysiske udtryk.
I Brødre hvor familien har troet at Ulrich Thomsen var død men han har siddet indespærret som krigsfange.
FILMKLIP. Klip fra BRØDRE.
(Brødre. Hvor pigerne tror at deres far er død igen.)
Ja børnene skal se TV og fortsætte livet og det skal vi andre også ... Og til sidst en scene fra min første spillefilm Freud flytter hjemmefra ... Det er igen en scene hvor en voldsom emotionel information bliver et spørgsmål om at prøve et par sko.
Så voldsom at informationen om at familiens matriark spillet af Ghita Nørby er dødeligt syg aldrig bliver overbragt, men at vi som publikum alligevel sanser det.
FILMKLIP. Klip fra FREUD FLYTTER HJEMMEFRA
(Freud flytter hjemmefra. På hospitalet.)
Og til sidst endnu engang: Mange tak for at I har fundet mig værdig til at modtage prisen.
Susanne Bier, maj 2006
Morten Sommer - Takketale
Tale til prisoverrækkelse fra Hartmannfonden – 8 maj 2006
Først vil jeg sige mange tak til John Gath og til Hartmann-fonden for at de har tildelt mig Hartmann-fondens diplompris. Jeg er meget beæret over at modtage så fin en pris og jeg synes at det er flot at Hartmann-fonden har en pris som de uddeler til unge mennesker, som mig, der endnu har meget at bedrive for at komme op i den liga, som typisk kræves for at være modtager af sådan en pris. Jeg må også sige at jeg er meget glad for den anerkendelse prisen udtrykker og den tillid Hartmann-fonden viser mig ved at regne med at jeg gennem mit arbejde vil kunne bidrage til det danske samfund. Jeg skal gøre mit yderste for at indfri forventningerne.
Jeg har fået prisen for mit arbejde med microfluidics og proteinkrystallisering, som jeg har lavet sammen med Jens-Christian Navarro Poulsen i Sine Larsen’s laboratorium på Københavns Universitet og sammen med Carl Hansen i Stephen Quakes laboratorium på Caltech i Californien. Mikrofluidteknologien muliggør systematiske studier af proteiners egenskaber ved brug af meget små mængder protein, hvilket gør det nemmere at bestemme komplicerede proteiners struktur. Denne information er meget interessant udfra en grundvidenskabelig synsvinkel for at forstå biologien på det molekylære niveau, men den har også anvendelser indenfor f.eks. medicinalindustrien, hvor proteiners struktur kan danne basis for rationelt design af medicin.
Jeg vil dog gerne bruge denne lejlighed til at fortælle lidt om det arbejde jeg er i gang med i forbindelse med mit PhD projekt på Harvard University i Boston i George Church’s laboratorium. Hvad er målet med mit arbejde? Hvorfor jeg mener at det er væsentligt? Og hvilke problemer man gennem dette kan håbe på at løse i fremtiden?
Jeg arbejder på at udvikle biologiske systemer, som kan designes til på en effektiv og miljøvenlig måde at producere diverse forskellige kemiske produkter, som f.eks. antibiotika og vitaminer. Specielt er jeg meget interesseret i at designe genmodificerede bakterier, som er i stand til at producere miljøvenlig og CO2 neutral benzin. Inden jeg går videre vil jeg gerne understrege at meget af det som jeg vil fortælle Jer nu endnu ikke er gjort og at det kræver en stor forskningsmæssig indsats at nå målet. Dog er jeg overbevist om at målet kan nås indenfor en overskuelig tidshorisont og jeg vil i hvert fald gøre mit til at det sker.
Vores økonomi er stor grad drevet af energi, som udvikles ved forbrænding af fossile brændstoffer, som benzin og olie. Fossile brændstoffer dannes over millioner af år ved nedbrydelse af biologisk materiale, som dyr og planter. Med tiden dækkes de døde dyr af et lag af sediment og sten, som man nu skal bore igennem for at komme ned til olien. Fossile brændstoffer indeholder som en primær komponent kulstof og når de forbrændes udvikles der CO2, som slipper ud i atmosfæren. Dvs. at der er en netto udskillelse af CO2 til atmosfæren. CO2 koncentrationen i atmosfæren er steget mærkbart over de sidste hundrede år, i takt med den stigende globale industrialisering, og mange klimaeksperter mener at vi nu ser tegn på global opvarmning, som følge af det store CO2 udslip forbundet med afbrænding af fossile brændstoffer. Der er ingen grund til at tro at dette vil mindskes i fremtiden. Da forbrænding af fossile brændstoffer og forurening generelt er koblet til befolkningens levestandard, så må det forventes at disse problemer vokser når de folkerige nationer i bl.a. asien bevæger sig i mod vestlig levestandard. Derfor er det afgørende at der bliver udviklet økonomisk konkurrencedygtige og miljøvenlige brændstoffer, som kan integreres i udviklende og udviklede landes industrier. Målet med mit arbejde er netop at forsøge at skabe en biologisk produktionsplatform for bl.a. miljøvenligt brændstof.
Det er oplagt at dette er interessant at gøre og at det kan have stor betydning for vores miljøs udvikling, men hvordan skal vi gøre det? Jeg tror at vi skal lære af naturen og benytte naturens egne produktionsprincipper til at producere de ting vi har brug for som f.eks. benzin. Ved at designe genmodificerede bakterier, så kan man bruge naturens produktionsudstyr, som er blevet optimeret over millioner af år, til at lave det man har behov for.
I naturen eksisterer der et væld af alger og bakterier, som lever udelukkende af sollys, CO2, vand og lidt salte og mineraler. Disse organismer er på et kemisk niveau lige så komplicerede som mennesker, men de overlever på en meget simpel diæt, fordi de er i stand til at syntetisere alle de komplekse kemiske forbindelser der kræves for at opretholde liv ud fra dette begrænsede input. Dette kan lade sig gøre fordi der inde i bakterien er tusindvis af effektive enzymer, der hver hjælper til ved en speciel kemisk reaktion, som er en del af et større reaktionsnetværk, som tilsammen udgør bakteriens stofskifte.
Hvis man kigger nærmere på de kemiske forbindelser, som bliver syntetiseret af sådanne bakterier, vil man finde forbindelser (f.eks. oktanoate), som ligger meget tæt på hovedkomponenten af benzin, nemlig oktan. Dvs. biologiske organismer, som f.eks. fotosyntetiske bakterier, er i stand til at producere kemiske forbindelser der ligger meget tæt på benzin naturligt. Men når bakterier producerer ting (i modsætning til mennesker) så laver de kun det de har brug for. Og da f.eks. en bakteries livsmål ikke er at producere benzin, jamen så gør den det heller ikke, i stedet producerer den flere bakterier.
Men hvis vi er smarte kan vi modificere bakterien en smule således at den i stedet for blot at lave flere bakterier, producerer og udskiller et produkt, som vi er interesserede i. Men hvordan bærer man sig ad med at modificere en bakteries stofskifte i denne retning?
En væsentlig forudsætning for på en rationel måde at modificere en bakteries stofskifte er at kende alle de reaktioner der foregår i cellen, kende de enzymer der er ansvarlige for reaktionerne, kende de mekanismer der regulerer cellen og kende de kemiske forbindelser cellen kan syntetisere. Ud fra dette kan man opbygge en model for hvordan organismens stofskifte fungerer dynamisk, og denne model danner basis for det videre design af produktionsorganismen. Ved at fjerne bestemte gener i bakteriens genom, kan man stoppe produktionen af bestemte enzymer og herved ændre stofskiftet. Ydermere kan man introducere nye gener og derved få bakterien til at producere nye enzymer, der katalyserer, for bakterien, nye reaktioner. På denne måde kan man modificere det komplicerede netværk af reaktioner inde i bakterien, således at bakterien som et biprodukt af dens almindelige stofskifte producerer og udskiller f.eks. benzin.
Et af målene for mit arbejde er at designe sådan et lille kræ, og vise at det er i stand til at udskille benzin produceret af sollys, CO2 og vand. Når vi kommet der til så er vi kommet et langt skridt imod et meget miljøvenligt brændstof, som vil kunne få stor betydning for det globale miljø. Dette er der flere årsager til.
En primær fordel ved at bruge brændstof, som er produceret biologisk, som her skitseret, er at der ikke er noget netto CO2 udslip forbundet ved forbrænding af dette brændstof. Det er fordi brændstofproduktionen og forbrændingen danner et lukket kredsløb – et cyklisk system. Grunden til dette er at benzinen produceres af bakterierne af CO2 fra atmosfæren, vand og sollys. Disse tre komponenter bliver inde i bakterien gennem en serie af komplicerede reaktioner omdannet til benzin. Denne benzin bliver udskilt fra cellen og indsamles af benzinproducenten. Når benzinen endelig kommer ind i motoren på vores bil, og bliver brændt af, så frigives der den samme mængde CO2 til atmosfæren, som der blev taget bort fra atmosfæren da benzinen blev produceret. Det samme gælder for vandet. En del af solenergien som bakterien optog mens den producerede benzinen, bliver til mekanisk energi i bilens motor, og sørger for at den globale økonomi bliver ved med at køre rundt som vi ønsker det. Ved denne brændstofproduktion lagrer man i realiteten blot solens energi i benzin produceret af de genmodificerede bakterier, for at frigive den igen når man ønsker det.
En anden fordel forbundet ved biologisk produktion er at det foregår ved lav temperatur og ikke kræver så meget energiinput som konventionel kemisk produktion – det betyder at produktionen i sig selv er mere energieffektiv. Desuden vil man formentlig også kunne producere en benzin som er renere end destilleret fossil benzin, hvilket ville kunne afhjælpe andre miljømæssige problemer forbundet med afbrænding af fossile brændstoffer.
Hvor stor en produktivitet vil man kunne forvente? Hvis man formår at designe en effektiv produktionsorganisme og man formår at adressere populationsøkologiske spørgsmål vedrørende en så stor monokultur, så vil man forvente at hele jordens nuværende energiforbrug, vil kunne dækkes af biologisk produceret benzin, ved at allokere et areal til benzinproducerende bakteriemarker svarende til 0.3 % af det areal, der på nuværende tidspunkt bliver brugt til landbrug globalt set. Dvs. at det er helt klart indenfor hvad der må betragtes som værende muligt rent produktionsteknisk at omlægge verdens brændstof til miljøvenligt biobrændstof. Endnu en stor fordel ved dette brændstof er at det er kemisk det samme som fossilt brændstof, hvilket betyder at det ikke er nødvendigt at lave store ændringer i infrastrukturen udover produktionsfaciliteterne. Det vil sige at forbrugerne mærker ingen ændring, men gør som de altid har gjort.
Denne vision ligger dog mange år ude i fremtiden, men jeg tror på at den vil komme og jeg vil arbejde videre imod dette mål opmuntret af den anerkendelse Hartmannfonden har vist mig ved at tildele mig denne pris. Mange tak for Jeres opmærksomhed.