Prisuddeling 2019

Prisuddeling 2019

Brødrene Hartmanns Fond blev stiftet i 1964. Fondens midler blev som en særlig gestus bragt til veje ved modtagelsen af en betydelig arv fra fru Emilie Hartmann, der var enke efter Louis Hartmann, en af stifterne af Hartmann-koncernen. Det er Fondens formål at yde bistand i form af legater til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller videnskabelige formål. Siden 1986 har Fonden uddelt direktør Louis Hartmann og hustru Emilie Hartmanns Mindepris til personer, der gennem en særlig værdifuld indsats har bidraget til en fortsat positiv udvikling af det danske samfund. Med virkning fra 2003 er der desuden indstiftet Hartmanns Diplompris, der tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats.

På billede ses fra venstre ses: Direktør, dr. jur. Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder som modtager af Direktør Louis Hartmann og hustru Emilie Hartmanns Mindepris med prisen følger 300.000 kr. I midten bestyrelsesformand Peter-Ulrik Plesner. Til højre ses Musiker Mathias Heise modtager af Diplomprisen, med prisen følger 150.000 kr.

Bestyrelsen besluttede at Mindeprisen i år skulle tildeles en meningsdanner inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Det passer glimrende med, at FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder fyldte 70 år i 2018.

Bestyrelsesformand Peter-Ulrik Plesners tale til Prismodtager:

“Du er født den 1. juni 1969 i Gentofte som søn af advokat Hans Christoffersen og tandlæge Birgitte Christoffersen (født Wolff), og du blev gift den 28. april 2001 med antropolog Camilla Kehlet Christoffersen.

Du blev cand.jur. i 1995. Du virkede herefter som advokatfuldmægtig og advokat (Gorrissen Federspiel Kierkegaard, nu Gorrissen Federspiel). Du opnåede i den forbindelse møderet for landsretten, og var herefter dommerfuldmægtig i Højesteret i 1998-1999 og herefter atter advokat fra 1999 til 2000, hvor du blev ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, hvor du blev adjunkt i 2003 og lektor i 2007 efter at have været konstitueret landsdommer i 2006-2007. I 2008 blev du dr.jur. på en afhandling om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Afhandlingen blev i 2009 publiceret som:

“Fair Balance – proportionality, Subsidiarity and Primarity in the European Convention of Human Rights”.

Du har siden 2009 været direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Dit væsentligste arbejde ligger inden for arbejdet med menneskeretten, hvor du har ydet et stort og værdifuldt bidrag til denne gren af juraen. Ikke blot med disputatsen, men også gennem forskellige juridiske artikler og indlæg i dagspressen og deltagelse i den offentlige debat.

Særligt skal fremhæves dit fokus på samspillet mellem menneskerettigheder og nationalret, hvilket også afspejler sig i titlen på disputatsen.

Jeg vil gerne særligt fremhæve din betoning af behovet for, at menneskerettighederne har en politisk og folkelig forankring. Dette har været sat på spidsen i sager om udvisning af kriminelle udlændinge, hvor Danmark nogle gange er gået videre end krævet af menneskerettighedskonventionen og Domstolen. I den forbindelse har du udtalt:

“Det er helt afgørende, at menneskerettighederne både har opbakning i den politiske magt og i befolkningen. Det er betingelsen for, at det holder i længden, for det er den politiske magt, der er øverst. Sådan skal det også være ud fra en demokratisk synsvinkel.”

(se https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/jonas-christoffersen-danmark-kan-udvise-flere-for-grov-kriminalitet fra 2017).

Du har også skrevet en række artikler om andet end menneskerettigheder.

Det kan ses af blandt andet titler som “Offentlige myndigheders editionspligt” (U 2000 B.202) og “Støtteerklæringer (Revision og Regnskabsvæsen 1999.8.

Artiklen “Retten til tavshed over for håndhævelse af immaterialrettigheder” (U 2006 B.319) kombinerede menneskerettighedsspørgsmålet med det for praktikere meget relevante spørgsmål om udlevering af dokumenter i forbindelse med en retssag og viser stor indsigt i såvel menneskerettigheder som juridiske kernediscipliner som procesretten.

Herudover bør fremhæves flere indlæg i den offentlige debat, der viser en stor alsidighed.

Eksempelvis i Weekendavisen i 2013, hvor du skrev om ejendomsretlige problemer i forbindelse med “bortløbne slaver”, dengang slavehandlen stadig eksisterede. Samme år skrev du en artikel samme sted om baggrunden for indførelse af sommertid.

Du har flere tillidshverv, blandt andet skal fremhæves medlemskabet af Ytringsfriheds-kommissionen nedsat af Justitsministeriet samt hans store arbejde som bestyrelsesmedlem i Juridisk Forening.

Kernen i dit fritidsliv har jeg forstået er ishockey. Det viser, at en god jurist også skal beskæftige sig med andet end jura.

Tillykke med prisen”

 

Til højre ses modtager af Diplomprisen Mathias Heise, med prisen følger 150.000,- kr.

Bestyrelsesmedlem Stephen Horners tale til Mathias Heise:

“I år ville vi uddele diplomprisen til en talentfuldt udøver indenfor den rytmiske musik. Umiddelbart en let opgave – der må jo være masser af emner – og så alligevel ikke. Hvis vi dvæler ved pop og rock genren, – og vi kan tage rap med – så er der en nærmest eksplosiv udvikling af mere eller mindre kendte navne, der dukker op og forsvinder igen. Hvis de skal vise deres værd bliver det over en længere periode, og så er de ikke længere inde i billedet til vores diplompris, som gives til en som er forholdsvis ung, som har bevist sit værd, men stadigvæk er på vej.

Og der passer du meget fint ind. Selvom du kun er 25 har du for længst vist dit værd som virtuos på mundharpen. Du var årets jazz navn i 2015, du har modtaget kronprinsparrets Stjernedrys pris i 2016 og Ben Websterprisen i 2017. Du har indspillet et album med DRs Big band, endda med numre, som du selv har arrangeret. Du kan jo allerede hamle op med navne som Toots Thielemanns og Steve Wonder. Men det der gør dig unik er din konstante søgen efter nye former og nye måder at brede din musik ud på. Med til det samlede billede bør det også nævnes, at dine evner på et klaviatur ikke er så ringe endda.

I et interview for ikke så længe siden i Politiken redegør du for, hvorfor det er indenfor jazzen, at du slår dine folder. Du har tilsyneladende gået fra disko til funk til jazz, fordi du indenfor jazzen finder de største udviklingsmuligheder og fordi ikke en session er ens. Du udvikler og finder nye veje. Du lader dig inspirere af de musikere som du er på scenen med. Og så har du din faste kerne i gruppen Quadrillion.

Du har også en ambition om at få flere unge til at interessere sig for jazzens kringelkroge, du taler ligefrem om en aktiv tilgang til lytning af musik. Bare lov en gammel musikelsker som mig, at du ikke farer for hurtigt frem. Der skal også være tid og plads til genkendeligheden, men det er jeg sikker på, at du har styr på.

Hjertelig tillykke med prisen.