På billedet ses modtager af HartmannPrisen Professor Ole Wæver, sammen med Professor Henrik Bruus bestyrelsesmedlem i Brd. Hartmanns Fond. Prisen udgør 300.000,- kr.

Ved samme lejlighed uddeles Diplomprisen 2024 til Lektor Isabel Bramsen Lunds Universitet. Prisen udgør kr. 150.000,-  https://www.hartmannfonden.dk/diplompris-2024/

Hartmann Prisen for 2024 går til Professor Ole Wæver Professor i International Politik ved Institut for Statsvidenskab ved Københavns Uninversitet. Hartmann Fondens bestyrelse begrunder sin indstilling således:

Det er mig en stor ære at motivere at Ole Wæver, Professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er blevet tildelt Hartmann-Prisen 2024. Prisen, som er på 300.000 kr., tildeles personer, der inden for det danske samfund har præsteret en betydelig og særdeles værdifuld indsats af almindelig samfundsmæssig værdi inden for sociale, humanitære, videnskabelige eller kulturelle områder. Det er i den verden, vi lever i, efter Hartmann Fondens opfattelse vigtigt at stimulere arbejdet for fred og konfliktløsning, og Fonden ønsker med tildelingen i 2024 af både Hartmann-Prisen og Diplom Prisen til forskere indenfor disse områder at markere dette.

Ole Wævers forskning favner bredt, hele 19 punkter (a)-(s) er nævnt på hans KU-hjemmeside. Hans primære forskningsområder omfatter bl.a. teorier om international politik, ikkerhedsteori, begrebshistorie for international politik, konfliktteori samt ontologisk sikkerhed, konfliktløsning og sikkerhedsliggørelse.

Ole Wæver begyndte sin forskerkarriere 25-årig kort efter opnåelsen af kandidatgraden i Statskundskab fra Københavns Universitet i sommeren 1985 med en ansættelse som forsker ved Center for Freds- og Konfliktforskning, bedre kendt under sit engelske akronym COPRI, Copenhagen Peace Research Institute. COPRI var på det tidspunkt nyoprettet med statsmidler under Undervisningsministeriet (siden overflyttet til Forskningsministeriet) som følge af den øgede interesse for interesse for freds- og konfliktforskning, der opstod i 1980’ernes Danmark, perioden med det alternative sikkerhedspolitiske flertal. Og, kan man tilføje, denne ansættelse har flugtet fint med Ole Wævers personlige engagement i fredsbevægelsen.

Tiden i COPRI var produktiv, hvor Ole Wæver blev en af ophavsmændene til den såkaldte ”københavnerskole” (ikke at forveksle med Niels Bohrs ”københavnerskole” inden for kvantefysik), der inden for forskningen i international politik lægger særlig vægt på ikke-militære aspekter af sikkerhedspolitik, hvilket markerer et skift væk fra traditionelle sikkerhedsstudier. En af Københavner-skolens ledende værker er bogen” Security: A New Framework for Analysis” fra 1997, skrevet af englænderen Barry Buzan, Ole Wæver, og hollænderen Jaap de Wilde. Bogen udkom samme år, som Ole Wæver blev ph.d. i statskundskab ved Københavns Universitet.

Ole Wæver er især kendt for at have udviklet det sikkerhedsteoretiske begreb sikkerhedsliggørelse (securitization), der er pensum på mange studier for international politik rundt om i verden, og som også indgår i ovennævnte bog. Teorien fremhæver, hvordan politiske aktører kan misbruge en krisesituation til at tage udemokratiske eller inhumane skridt med henvisning til national sikkerhed. Man kan jo ikke måle objektivt, om en trussel er så dramatisk, at den kræver at blive håndteret ”med alle nødvendige midler”, derfor er der brug for en analyseramme, der kan indfange, hvordan politiske aktører definerer og italesætter, hvad der udgør en trussel, fx migration eller klimaforandringer. Sikkerhedsliggørelsen af mulige trusler kan ’legitimere’, at politikerne udviser handlekraft og håndterer italesatte sikkerhedsspørgsmål med undtagelsesvise og ekstreme politiske virkemidler. Det kan blive på bekostning af retssikkerheden i samfundet.

Ole Wævers karriere fortsatte med yderligere kraft og succes med udnævnelsen til Professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet den 1. april 1999, og han har dermed netop rundet sit 25-års professorjubilæum, hvilket fejres i næste uge på KU. På KU har han fremstået som en stor forskningskapacitet og drivkraft, bl.a. som grundlægger og leder af forskningscentret CAST (Centre for Advanced Security Theory, 2008-2013) og som grundlægger og leder af det stadig aktive forskningscenter CRIC (Centre for Resolution of International Conflicts, 2013-). Han har deltaget i udredninger og policyrådgivning indenfor sikkerheds- og forsvarspolitik, forskningspolitik og klimapolitik. Han har skrevet og redigeret omkring 25 bøger og udgivet talrige artikler i førende internationale tidsskrifter. Hovedværkerne er oversat til flere sprog, bl.a. kinesisk.

Ole Wæver er meget aktiv i samfundsdebatten, og han er engageret i forskellige bevægelser, lige fra fredsbevægelsen i 1980’erne til ”Sæt-forskningen-fri”-underskriftindsamlingen i 2022 og det aktuelle initiativ ”fri-forskerbevægelsen”, som søger at skabe plads til og fokus på kreativ, nyskabende og fri forskning, i en tid hvor den fri forskning er under pres.

Ole Wæver har modtaget flere faglige hædersbevisninger

gennem sin karriere, af hvilke kan fremhæves

• 2007: Indvalg i Videnskabernes Selskab.
• 2012: Carlsbergfondets forskningspris.
• 2014: Ridder af Dannebrog for sin indsats.

som forsker og sine bidrag til samfundet.

• 2015: Æresdoktorat, Turku Universitet, Finland.
• 2022: Erik Rasmussen-prisen i statskundskab.

I Hartmann Fondens bestyrelse har vi fundet, at tiden var inde til at hædre Ole Wæver med en personlig pris for hans store arbejde indenfor freds- og konfliktforskning, emner der, som nævnt indledningsvist, synes ekstra relevante i disse år med flere og større konflikter i verden.

Kort sagt, Professor Ole Wæver, du er en international kapacitet inden for dit forskningsfelt, som du har bidraget væsentligt til at udvikle og til at få inddraget både i samfundsdebatten og som en del af de politiske beslutningsprocesser. Et stort tillykke med Hartmann-Prisen 2024, som en samlet bestyrelse finder dig yderst værdig til at modtage.

https://polsci.ku.dk/om/nyheder/2024/ole-waever-modtager-hartmann-prisen/

https://globalnyt.dk/haederspriser-til-fremtraedende-fredsforskere/

 

Modtageren af Hartmann Fondens Diplompris 2024 

Lektor, docent, PhD Isabel Bramsen, Department of Political Science, Afdeling for Freds- og
Konfliktstudier, Lunds Universitet

Brødrene Hartmanns Fond blev stiftet i 1964. Fondens midler blev som en særlig gestus bragt til veje ved modtagelsen af en betydelig arv fra fru Emilie Hartmann, der var enke efter Louis Hartmann, én af stifterne af Hartmann-koncernen. Det er Fondens formål at yde bistand i form af legater til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller videnskabelige formål. Siden 1986 har Fonden uddelt direktør Louis Hartmann og hustru Emilie Hartmanns Mindepris til personer, der gennem en særlig værdifuld indsats har bidraget til en fortsat positiv udvikling af det danske samfund. Med virkning fra 2003 er der desuden indstiftet Hartmanns Diplompris, der tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats.
Fonden har med dette års priser valgt at fokusere på fredsforskning. Det er ingen let størrelse at gribe om for lægfolk. Fondsbestyrelsen har med valget af dette års prismodtagere ønsket at pege på personer, som aktivt beskæftiger sig med fredsdiplomati og analyser i denne sammenhæng, fremfor konfliktforskning og konfliktanalyser, som vi hver dag eksponeres for i medierne, bl.a. i forbindelse med krigene i Ukraine og Gaza.
————-
Isabel Bramsen (IB) er 35 år. Far er familieterapeut og mor er kropsterapeut. IB er gift og mor til to piger IB er uddannet ved Roskilde Universitet indenfor Interkulturelle Studier og Psykologi. Læste på bachelor-niveau freds- og konfliktstudier i Indien og på masterniveau på University for Peace i Costa Rica samt på Oslo Universitet. Blev i 2012 MA (Master of Arts) i Freds- og Konfliktstudier ved Malmö og i 2013 kandidat i Globale Studier ved Roskilde Universitet
Efter universitetsstudierne blev IB knyttet til Institut for Statskundskab, var PhD-studerende under professor Ole Wæver, var med til at opbygge Center for International Conflict Resolution (CRIC) og forsvarede i 2017 PhD-afhandlingen, ”Route causes of conflict: Trajectories of violent and nonviolent conflict intensification”, som gennem ni artikler, bl.a. baseret på talrige videointerviews, belyser grænselandet mellem ikke-voldelig og voldelig konflikt. Med udgangspunkt i Det Arabiske Forår belystes hvordan konfliktudviklingen i lande
som Tunesien, Bahrain og Syrien tog meget forskellige veje.
IB er i dag docent og ansat som lektor ved Lunds Universitet, Department of Political Science, og leder af Freds- og Konfliktstudier. Derudover er IB ansat som mægler ved Center for Konfliktløsning. IB har udgivet over 30 akademiske artikler og bøger, herunder en dansk introduktion til international konfliktløsning. IB har beskæftiget sig med Fred og Konflikt i en lang række sammenhænge. Og IB er en flittig formidler, medvirker ofte i medierne, når der fx er udsendelser om fredsforhandlinger verden over eller i forbindelse med uddelingen af Nobels Fredspris. IB har holdt et utal af oplæg rundtom i det danske samfund hvert år (fx
senest en gæsteprædiken i Skt. Thomas kirken på Frederiksberg eller foredrag på et bjerg på Anholt).
IB har været forperson for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), er medlem af Nordic Women Mediators og er formand for bestyrelsen i PRIS (Peace Research Sweden).
Man kan sige, at Danmark er ”enestående” ved at være tilbagestående indenfor fredsforskning. Det er i nogen grad IB’s egne ord. Og med disse henføres til Danmark som det eneste land i Norden, der ikke har et stærkt forskningsmiljø indenfor fredsforskning. I Sverige kan man læse det på fire forskellige universiteter, i Norge på tre, ligesom det er et prioriteret felt i Tyskland, England og USA. IB har i den sammenhæng løbende arbejdet for at få etableret et fredsforskningscenter i Danmark og fik allerede i 2014 ideen til en kandidatspecialisering i International Konfliktløsning ved Københavns Universitet, som IB var med til at opbygge med bl.a. Ole Wæver (en ide som fortsat lever selvom IB forlod Københavns Universitet i 2020).
I et interview i Information fortæller IB, at fred i manges øjne er et diffust begreb, men at man som forsker faktisk kan arbejde med fred og for fred som noget relativt konkret. Fx ved indledning af samtaler mellem stridende parter, afsøgning af hvilke konkrete personer, der eventuelt vil kunne sidde sammen i et forhandlingslokale, også sideløbende med at der foregår krigshandlinger. Manglen på en tradition for fredsarbejde afspejles i den udenrigspolitiske strategi fra 2022, som ikke opererer med et i øvrigt anerkendt begreb som fredsdiplomati. Det er en udfordring i takt med mængden af konflikter, som påvirker DAC- landene, altså fokuslande i dansk udenrigspolitik. Her bliver der mere og mere brug for håndgribelige udtryk
for fred, som der kan støttes og arbejdes med.
Forskningsmæssigt har IB både studeret konflikters og fredsmæglingens mekanismer og har banet vejen for en analysestrategi igennem empiriske, mikro-sociologiske analyser, hvor relationer og emotionelle aspekter inddrages i forståelse af fredsforhandlinger, helt ned til hvordan folk placeres i det lokale, hvor fredsforhandlingerne foregår. Det ligger i forlængelse af andres arbejde med at beskrive, eller kritisere, hvem der er til stede i fredsforhandlinger, og hvem der udelades. Men IB har bragt det arbejde videre, og ikke bare præsenteret analyser men også tilvejebragt en ny metodologisk tilgang. Det er dét, der fremlægges i IB’s
seneste bog, The Micro-Sociology of Peace and Conflict, fra 2023.
IB antager i bogen – i forlængelse af sociologiske studier – at geopolitiske begivenheder ikke bare er et spejl af konkrete situationer, dvs. dét der beskrives i mikro-sociologi, men at de konkrete, lokale situationer rent faktisk er konstituerende for de geopolitiske hændelser. For det er på lokalt niveau, at sociale bånd etableres, eller brydes, og det er hér emotionelle reaktioner opstår, eller afværges i en ikke-voldelig håndtering af konflikter. IB har simpelt hen fornyet opmærksomheden om de konkrete, lokale aspekter i fredsarbejdet, og
de involverede personer, som ofte negligeres i mægling af konflikter, fordi geopolitiske magtforhold og – interesser spiller ind. I den sammenhæng har IB givet et tiltrængt bidrag til at forstå mekanismer i fredsdiplomati, og – kan man håbe – banet vejen for at fredsdiplomati kan få fornyet betydning i internationale relationer. Tilmed er bogen så praksisnær, at den både taler ind i en forskningssammenhæng, men også kan anvendes som analytisk redskab i fredsarbejdet.

Det er på denne baggrund en stor glæde for Brdr. Hartmanns Fonds bestyrelse at kunne tildele Isabel Bramsen Diplomprisen (2024)